Spring til indhold
Home » Blog » Julehygge i Odense

Julehygge i Odense

Magasinet-Odense har set nærmere på julen i eventyrets by, og der bydes virkelig på julestemning, når man besøger Odense i december måned. Her kan man blandt andet opleve det eventyrlige H.C. Andersen julemarked, der er som at træde tilbage i de gode gamle dage. Nyde den stemningsfulde julebelysning, som spreder sig i byens gader sammen med duften af gløgg og brændte mandler.

Eller hvad med et besøg på Egeskov Slot? 

Egeskov Slot julemarked er noget helt særligt. Med over 100 boder bydes der på alverdens lækkerier til ganen, samt gaver og nipserier. Egeskov Slot har masser af spændende aktiviteter for hele familien, og det siges, at julemanden kommer på besøg hver lørdag og søndag i december.

Lysshow Odense - et must

Lad dig betage af lysshow i Odense Zoo, når over 27 kilometer lyskæde og adskillige fantastiske installationer kommer til at lyse ZOO op, når mørket falder på. Børnene kan glæde sig til at se magiske rensdyr, julemandens kane og en seks meter høj gave – alt sammen udsmykket med fantastisk lys. 

Derudover får byen besøg af LUMAGICA’s magiske lysfestival.”Enchanted Winter Forest” er en visuel nyskabende lysfestival, hvor du bliver ført gennem særlige rum og scener, og allerede fra d. 12 november tændes lysene i Kongens Have, hvor lysfestivalen afvikles frem til d. 19. december.

Teater og julehygge i Odense

Der bydes på en ny juleforestilling for hele familien på den store scene i Odense teater i Jernbanegade. Fra d. 11 nov til 28 december, spreder slotnisserne Magnum, Trisse og deres søn Fimpe juleglæde på slottet med den skønne prinsesse Miamaja. Juleforestillingen er efter DR’s populære julekalender fra 1986.

Oplev byens transformerede bymidte og det helt nye H.C. Andersen Museum, med fantastiske kunstinstallationer og en fortryllende have. Glem ikke at gå på gastronomisk oplevelse i en af byens mange restauranter, eller smag nogle af de lokale godter.